
Skal du lave grillmad eller blot lave noget lækkert tilbehør til resten af dine sommerretter, så har du her en lidt anderledes måde at lave kartoffelsalat på. Måske også en smule mere sund end den normale. Jeg elsker i hvertfald, at den kan proppes med lidt kål og andre lækre grøntsager. I det her tilfælde er det blomkål, smagen af løg, og den lidt stærke og friske radise. Og når du blander det med avocadodressingen, så får du simpelthen en helt igennem strålende sommersalat. Enjoy😋
Ingrediensliste:
1 Blomkål skåret i fine stykker
500g nye små kartofler
1 rødløg
1 bundt radiser
Dressing
2 avocadoer
3 spsk skyr
2 fed hvidløg
1 dl mayonaise
1/2 lime
Salt og peber
Fremgangsmåde:
Start med at koge kartoflerne i ca. 20 minutter i vand så det dækker alle kartoflerne. Lad først kartoflerne koge op og skru derefter ned på lavt blus indtil de er færdige. Skær evt. en kartoffel ud og smag om den har den rette konsistens før du hælder vandet fra resten af kartoflerne. Lad dem derefter køle af. Når de er kølet lidt skører du evt. kartolferne ud i halve, så de har mundrette størrelser.
Skær resten af grønsagerne gerne fint. Det er altid lækket at tykke i tyndtskårede grøntsager frem for grofthakkede 🙂 Du kan evt. bruge et mandolinjern for at lave skiverne ekstra tynde. Put alle grøntsagerne op i en skål, hvor du kan vende dressingen i.
Miks dressingen sammen og bland den med salaten. Put evt. lidt basilikum på toppen som pynt for the looks 😊
Din salat er klar til servering😍